Vilhelmsborg er ikke bare en smuk herregård – det er et sted gennemsyret af historie, tragedie og gamle fortællinger, der nægter at gå i glemmebogen.

Engang lå den lille middelalderlandsby Skumstrup netop her. Gården Skumstrupgård voksede sig stor og blev med tiden til Vilhelmsborg, en stolt hovedgård med dybe rødder i den danske adelshistorie. Men blandt adel, magt og storhed gemmer der sig også mørke kapitler.

Flere sagn fortæller om kvinder, der mødte tragiske skæbner på stedet. Den ene druknede sig selv og sit barn i en dam nær herregården – og går ifølge fortællingerne stadig hvileløst rundt ved nattetide. Den anden, baronesse Julie af slægten Gyldenkrone, døde ung og ulykkelig, efter en voldsom og tragisk hændelse, og skal den dag i dag gå ad “Julievej” hver nat – fra herregården til barnets skjulte grav i skoven.

Vi besøgte Vilhelmsborg med åbenhed og respekt – for både stedets historie og de fortællinger, som stadig lever blandt dem, der færdes her. Målet var ikke at bevise, men at undersøge. At mærke stemningen. Og at stille spørgsmålet: Hvis væggene kunne tale – hvad ville de så fortælle?