Gl. Ry Klostermølle ligger tavst ved Mossøen og Gudenåen – et sted, hvor vand, sten og mennesker har sat spor i mere end 900 år.
Historien begynder i starten af 1100-tallet med Voer Kloster, grundlagt af munke fra Benediktinerordenen.
Klosteret lå, hvor Klostermøllens gårdsplads ligger i dag, og arkæologiske spor afslører fire fløje omkring en lukket klostergård.
Munkene levede efter mottoet Ora et labora – bed og arbejd – og dyrkede både jorden, urterne og stilheden.

De ændrede Gudenåens løb, byggede dæmning og gravede en 1300 meter lang kanal for at drive vandmøllen.
Her blev korn malet for både kloster og bønder, og møllen blev et økonomisk omdrejningspunkt.
Klosteret ejede jorde, gårde, sognekirker og fiskerettigheder, indtil reformationen i 1536 satte en brat stopper for det katolske liv.

Munkene blev fordrevet, klosteret nedrevet, og stenene genbrugt – blandt andet til Skanderborg Slot.
Møllen overlevede og fortsatte som kornmølle under Kronen og senere som selvejende ejendom.

I 1872 købte møller Hans Herman Holst stedet og omdannede det til træsliberi drevet af vandturbiner.
Træ blev knust til fibre, korn blev stadig malet, og nye bygninger skød op langs vandet.
Senere overtog familien Bodenhoff, og fabrikken voksede med turbiner, sluser og broer.

I 1930’erne blev produktionen omlagt til pap, som blev hængt til tørre i en enorm tørrelade.
Den 90 meter lange bygning – Danmarks længste træbygning – står stadig som et monument over arbejdet.
Pap blev sejlet over Mossøen til Alken og sendt videre ud i landet.

I 1974 ramte en voldsom brand og lagde størstedelen af fabrikken i ruiner.
Produktionen stoppede for altid, og stilheden vendte tilbage.
I 1975 overtog Miljøministeriet området som led i fredningen omkring Mossøen.