Ånden i glasset er nok et af de ældste redskaber til at kontakte ånder. Jeg ved ikke i skrivende stund, hvornår dette blev opfundet, eller hvornår man i Danmark begyndte at spille dette.
Hvor imod at Ouija er oprindeligt et varemærke for et såkaldt “talende bræt” fra den amerikanske legetøjs og spil producent, Parker Brothers, i slutningen af 1800-tallet. Den første historiske reference går tilbage til Kina omkring 1200 f.v.t. Andre kilder daterer det til den græske filosof Pythagoras ca. 540 f.v.t. I årtierne omkring århundredeskiftet 1900 blev “spillet” populært i USA og Europa. Forskellige varianter af Ouija er populære i Asien.
Ånden i glasset foregår ved, at en gruppe af mennesker forsøger at påkalde afdøde sjæle for at få besvaret spørgsmål. Den afdøde skulle så svarer f.eks. ved at skubbe glasset ind til en række bogstaver, så man staver sig gennem svaret. Man siger at den afdøde, i nogen tilfælde kan skubbe glasset uden personernes hjælp, men oftest gør den afdøde det igennem en eller flere af de personer, som er tilstede. Man siger at, denne type redskab kan tiltrække meget ondsindede sjæle, da de intelligente sjæle på den anden side aldrig deltager i den slags skadelig aktivitet. Men I værste fald kan denne type kontakt medføre besættelsestilstande, hvor afdøde ånder forsøger at opnå herredømme over krop og liv.
Forskellen på ”ånden i glasset” og ”ouija board” er faktisk ikke så særlig stor, når man kigger på måden det bruges på, og hvordan det ser ud. Ånden i glasset er oftest små papir lapper med hele alfabetet, og tal rækken på det ligger i en rundkreds på et bord, hvor man så sætter glasset i midten og herefter ligger en finger på glasset og stiller sit spørgsmål. I ånden i glasset er der mange delte meninger, om hvorvidt der skal være lapper papir med ja og nej på. Ouija boardet er der imod en træplade med enten tegnet eller brændte bogstaver og tal i rækker, samt at der på et ouija board også findes ja og nej sætninger. Her har man så et stykke trekantet træ med hul i midten, hvor man sætter sin hånd på, og herefter skulle den så køre over bogstavet så det kan aflæses i brikkens hul. Ouija boardet findes i dag også, som et spil som man kan købe i nogen legetøjsforretninger i USA, og det er det lavet af pap og plastik.
Historier om ånden i glasset findes nok i millionvis, og mange af dem er nogle virkelige uhyggelige nogle. Med alt lige fra folk der bliver kastet rundt i lokalet, til folk der bliver slået ihjel. En simpel søgning på Google vil også afsløre at der findes RIGTIG mange. Jeg vil dog blot citer nogen af dem her:
“En af mine venner har spillet det sammen med fire andre.
De kalder på en ånd. Pludselig er der en af drengene, som kan mærke, at det trækker ved hans nakke, og det er som om, at noget koldt flyver igennem ham. Bagefter begynder han at bløde i munden.”
“Tonys besættelse varede i mere end to uger. I de to uger prøvede Tony på at sige, at han var en god ånd, som ville frelse deres sjæl, de skulle bare udføre nogle ritualer. Men når de sagde nej til ham, kastede han store ting efter dem, og jagtede med kniv.”
Hvis man skal høre på alle de historier, der findes omkring ånden i glasset, så ville man nok mene at dette, var en farlig form for kommunikation med ånder. Men hvis man begynder at grave lidt i de historier der findes, vil man hurtig finde ud af, at der findes lige så mange historier hvor der ikke er sket noget som helst ved at prøve dette. Men det giver jo også en meget logisk mening, for hvem gider fortælle en historie hvor der ikke sker noget? Nej vel? Du ville jo heller aldrig fortælle om den gang, hvor du var ude og fiske og du ikke fangede noget. Men til gengæld ville du jo gerne fortælle om den gang, hvor du fik 20 fisk på hver 2 meter. Så igen for at vende tilbage til om det er farligt, ja så kommer det jo an på hvem du spørger. Men flere grupper forsker i, om hvorvidt det er farligt eller blot en ”leg” med folks psyke. Men indtil man ved det, så kan man ikke sige for eller imod.