Hald Ruin, også kaldet Det tredje Hald eller Bispens Hald, er en borgruin på en lille halvø i Hald sø syd for Viborg. Borgen blev opført i 1528 af Viborgs sidste katolske biskop, Jørgen Friis og udgjorde det tredje Hald i rækken af de fem Hald´er, som man nu mener har ligget i området igennem de sidste 700 år. Ruinen er frit tilgængelig. Den mest fremtrædende part er borgens tårn, som dog i sin nuværende skikkelse er en rekonstruktion fra sidste del af 1800-tallet. Desuden finder man nogle kælderhvælvinger samt dele af borgens indgangsparti med skydeskår til kanoner samt lejer til akslerne for to vindebroer. Indgangspartiet er i de senere år blevet yderligere frilagt af Nationalmuseets arkæologer. Hele borganlægget er omgivet af volde. Ud mod søen findes en “nødudgang” og i søbunden ud for denne har man fundet rester af pælespærringer.

Borgen blev bygget i forbindelse med urolighederne omkring indførelsen af den lutherske reformation i Danmark. Det siges, at bygherren, biskop Jørgen Friis, var én af de første fanger i fangehullet i borgtårnet. Efter reformationen overgik borgen til kronen, og var i over 100 år sæde for kongens lensmand i området. I 1664 blev borgen og det tilhørende gods solgt til den jødiske købmandsfamilie de Lima fra Hamborg. Det er uvist om de Lima´erne nogensinde har boet på Hald. Omkring år 1700 var borgen fuldstændig forfalden og ubeboelig. Siden har den henligget som ruin. Dog blev tårnet genopført i slutningen af 1800-tallet af den daværende ejer, Christopher Krabbe. Han brugte tårnet først som lysthus og senere som landarbejderbolig. En overgang har der været restaurant i tårnet. Et kegleformet tag blev fjernet i 1930´erne.