Der findes mange forskellige teorier om hvad der forårsager poltergeistfænomener

En teori er at poltergeist fænomenet skyldes en drillende eller direkte ondskabsfuld ånd, som har til hensigt at skræmme eller forstyrre beboerne. Ofte gør de det ved bl.a. at flytte på ting, banke på gulve og loft, smække døre osv.

Poltergeist
Poltergeist 2

En anden teori er at fænomenet intet har med en ånd at gøre, men at det blot er psykokinese (nogle gange kaldet telekinese). Fænomenet opleves ofte i hjem hvor der bor en teenager eller anden person, som gennemgår nogle voldsomme følelsesmæssige forandringer eller ubalancer. Teorien er at de ubevidst kanaliserer deres følelser og uro over på deres omgivelser, og det manifesterer sig så som gentagende spontan psykokinese (RSPK – Recurrent Spontaneous PsychoKinesis) – hvor ting flytter sig, døre og skabe åbner og lukkes, der høres banke lyde osv.

En tredje teori, som hovedsageligt findes blandt kristne, er at fænomenet skyldes dæmoner eller Djævelen selv. Der findes faktisk to meget kendte eksempler på dette i Danmark. Det ene er historien om ”Fanden i Laksegade” og det andet er ”Køge huskors”.

Ex: Køge huskors: I 1612 anklagede Hans Kræmmer Johanne Thornsen for at have sendt Djævelen ind i hans hus. Dette skyldtes en række poltergeist fænomener, som fandt sted mellem 1608-1615. Det berettes bl.a. at sønnen Jacob blev hævet op i luften med så stor kraft, så end ikke fire-fem fuldvoksne mænd kunne hive ham ned igen. Ting flyttede sig og senge rystede voldsomt.

Nogle af de mest almindelige klassiske poltergeist fænomener er:

  • Bankelyde på både vægge, gulv og loft
  • Døre, vinduer, skabe og skuffer som smækker
  • Senge og andre møbler ryster
  • Genstande og møbler flyttes rundt
  • Ting såvel som møbler stables i høje stakke
  • Genstande svæver eller kastes pludseligt tværs gennem rummet

I sjældnere tilfælde oplever man at der bliver skrevet/tegnet på væggene eller på anden måde lavet mærker, ting smadres, personer svæver osv.

Under alle omstændigheder er poltergeist fænomenet et af de mere spændende at undersøge, men også et af de sjældnere.

Kommentarer

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest stemte
Inline feedback
Vis alle kommentarer